Kurv  

vare (tom)

PLEJE AF DINE SOFIEGRAVERSEN SMYKKER

 

Det er vigtigt at holde sine smykker rene - sved, sæbe, rengøringsmidler, creme, parfurme, hårprodukter, klor mm. samler sig på sten og metaller og gør dem matte og mørke. Kemikalier som disse kan ætse smykket/forgyldningen/forsølvingen, eller lave aflejringer der ikke kan fjernes igen.

Undgå derfor så vidt muligt at smykket kommer i direkte kontakt med disse og tag dine smykker på som det sidste, efter at du har været i bad.

Tag aldrig dine smykker på ved rengøring, i svømmehallen eller i bad. Rengøringsmidler og klor kan ødelægge ferskvandsperler, opaler etc. på et øjeblik.

 

Den tynde metaltråd, der ofte bliver brugt i f.eks halssmykker og øreringe kan ikke holde til at du river/trækker i smykket.

 

Trænger smykket til at blive renset, prøv da; find en blød tandbørste og lav en mild sæbeopløsning, evt. med opvaskemiddel.

Rens forsigtigt smykket med dette, der må ikke skrubbes, du kan risikere at ridse smykket,  eller hvis smykket er forgyldt/forsølvet, kan du slide forgyldningen/forsølvingen af. Rens det i lunkent vand og lad det tørre.

 

Man kan også bruge en særlig klud der er imprægneret med rensemiddel. Denne kan købes hos de fleste guldsmede.

 

Undgå slag og stød på smykkerne, da selv meget hårde sten kan flække eller få skår ved et direkte stød.

 

Sørg for at opbevare smykker individuelt i et tæt lukket skrin, f.eks. kan du bruge den lille æske du har fået dit SofieGraversen-smykke i.

 

SofieGraversen.dk´s returpolitik omfatter ikke skader sket som følge af misligholdelse af et smykke, da dette både kan skade/ætse forgyldningen/forsølvingen, metaller, tråd og låse, perler og sten permanent.